Radioators logo
Radioti 92,9 MHz og 88,9 kabel
Søndag den 19. maj 2024 





  
 
Fiskemos sættet
Bookmark and Share

Frederik: Mangler DU noget at tage dig til lørdag aften? Er du træt af brækture ude i forstæderne og storslemme hovedpiner til søndagens familiefrokost? Træt af ugebladenes ævl og kævl og lægeromanernes trivielle historier? Så lyt med NU! I et forsøg på at undgå fallit har Radioshops teknikere udviklet Fiskemos-tog-samlesættet, en genial beskæftigelse til DIN lørdag aften!


Martin: Nu har jeg noget at lave lørdag aften jeg samler hele systemer af togskinner og togsæt ud af mit Fiskemos-kit...det er smaddersjovt!

Torsten: Hey, vil du ikke med til fest, brormand? det er smaddersjovt!

Martin: Nej, tak, jeg har mit fiskemos-sæt det holder mig sgu igang til langt ud på natten - det er smaddersjovt!

Torsten: Årh, Fiskemos?...det dér fra Radioshop?, ej, må jeg ikke nok være med?

Frederik: Hørte du det? det var ikke et enestående tilfælde! Brugere af Fiskemos tog-samlesættet som Radioshop har snakket med, siger allesammen, at deres venner også vil være med; og selvfølgelig kan de da det! I et standardsæt af Fiskemos er der nok mos til 5 kilometer skinner og 20 togvogne...

Torsten: Og træer, buske, heste, geder, får...

Frederik: Fiskemos-sættet er lavet af gammel fisk fra Hjørring, blandet op med knuste bønneroser

Martin: Hej, jeg dyrker bønneroser i min fritid…

Frederik: Det sikrer en unik kvalitet og holdbarhed af dine togbaner og togsæt

Torsten: Jeg har lavet Bengt Burg ud af fiskemossættet ja, egentlig er det jo lavet til at bygge togskinner af - men min fantasi har ingen grænser - det er smaddersjovt!

Frederik: Bestiller DU Fiskemossættet NU, giver vi dig 5 kilo ekstra-gammel fiskemos med i købet - og det betaler du ikke en krone ekstra for! Du får masser af underholdning, og kan samtidig vælre med til at sikre Radioshops fortsatte beståen!

Martin (barnestemme): Far, far, må jeg også være med???

Torsten: Næ, fiskemos-tog-samlesættet er kun for os voksne gå du ind og hyg dig med Ugens Rapport og Pornolasses sidste bedrifter på video!

Frederik: Ja, alle vil have del i Fiskemos' revolutionerende egenskaber...du kan bygge skinner, du kan bygge lokomotiver - ja, selv sovsekander og oversizede balsko kan du lave!

Torsten: Så bestil fiskemos-tog-samlesættet nu - det er smaddersjovt!

Martin: og jeg dyrker bønneroser i min fritid…


Lagt online: 25/07-2002 21:57:43


Kommentarer:
Det er ikke længere muligt at skrive kommentarer, brug evt. vores facebook side
 
  


© Radioator 1998-2024. Tekst billeder og lyd på denne side må ikke gengives uden tilladelse