Radioators logo
Radioti 92,9 MHz og 88,9 kabel
Søndag den 19. maj 2024 





  
 
Viske-får
Bookmark and Share

Frederik: Går du ofte rundt uden at blive set? Er du træt af aldrig at blive genkendt? Ked af bare at være et ansigt i mængden? Så har RadioShop et fantastisk tilbud til dig!

Martin: Det er jo fantastisk… jeg troede først ikke på det, men da jeg havde prøvet den et par dage… ja jeg kan jo ikke undvære det nu!

Frederik: tilbuddet hedder Viske-får og fås kun gennem RadioShop

Torsten: Engang var jeg grå og kedelig som en tube-ost, men alt ændrede sig da jeg fik mit eget Viske-får.

Frederik: Viske-får er din drøm der går i opfyldelse. Spænd fårets lille kasse af basilikum fast til dit bælte. Når Viske-får fornemmer at du ikke får opmærksomhed, springer det ud, og kravler på snedig vis op i andre menneskers øre og siger:

Torsten: (viske pibe-stemme) Viske-får, Viske-får, se de kendte når du går!

Martin: Det er utroligt! Forleden blev jeg genkendt fem gange som Claus Bryld – øh –du ved, Tine Brylds eks-mand, ik? – du ved godt…..

Frederik: Lad ikke denne chance gå forspildt! Bliv genkendt som dig selv – eller som en helt anden!

Torsten: (dyb stemme) jeg bad mit Viske-får – jeg kalder det Frans – om at blive genkendt som en kendt pop-stjerne – og med det samme kaldte alle mig Shanaya Twain – det virker jo!

Frederik: Viske-får er en gensplejset udgave af en Nordkoreansk persillerod, krydset med lidt albansk gedeost – kun RadioShops Viske-får har denne unikke sammensætning i genmassen! Og husk! Kun Viske-får kan sige sådan her:

Torsten: (viske pibe-stemme) Viske-får, Viske-får, se de kendte når du går!

Martin: Til min mosters bryllup troede alle jeg var gommen – det blev en fantastisk aften!

Frederik: Bestil Viske-får allerede i dag! Og bliv genkendt i morgen! Bestiller du nu , får du Viske-får med forudindstillingen X-tra PLUS – X-tra PLUS har frasorteret de personer, du ikke vil genkendes som – for eksempel Mussolini, Frank Riikjard eller Gary Barlow!

Torsten: Jeg er glad for X-tra PLUS – ellers ville min mor sikkert genkende mig som Torkild Thyrring – godt at Viske-får ikke visker det om mig!

Martin: Jeg er Torkild Thyrring – med X-tra PLUSer jeg nu fri for at blive genkendt som mig selv- i stedet synes folk at jeg er sexet og kalder mig Puk Elgaard.

Frederik: Med dit eget Viske-får går du aldrig alene! Viske-får får folk til at hilse på dig – du bliver kendt! Bestil RadioShops unikke Viske-får NU!


Lagt online: 06/05-2005 14:24:40


Kommentarer:
Det er ikke længere muligt at skrive kommentarer, brug evt. vores facebook side
 
  


© Radioator 1998-2024. Tekst billeder og lyd på denne side må ikke gengives uden tilladelse